Nyheder

Indskrivning til holdtræning og selvtræning

Kære medlemmer

Normalt har vi opstart medio august, men da alle trænerne er sendt på instruktørkursus lørdag d. 17, er vi nødt til at vente med opstarten til lørdagen efter dvs. d. 24.

Planen er så, at vi denne lørdag faktisk træner og ikke laver papirarbejde. Derfor bedes de medlemmer, der endnu ikke er indskrevet og betalt for 2019, komme til indskrivning tirsdag d. 20. kl. 19.

Nye medlemmer bedes medbringe stambog/ejerattest, vaccinationsattest og dokumentation for udvidet ansvarsforsikring. Træningsgebyret for 2. halvår er kr. 400, hvis du via hovedklubben er medlem af vores kreds og kr. 450, hvis du ikke er medlem af hovedklubben.

Husk, der er mulighed for sommertræning på pladsen lørdage kl. 10 og tirsdage kl. 19. Der er dog ingen garanti for, at der er nogen på pladsen, så derfor bedes I kordinere med hinanden via FaceBook. Og pas nu på bommen, så I ikke bliver låst inde. Hvis der ikke er medlemmer med nøgle, så hold hellere udenfor.

I ønskes en rigtig god sommer.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Medlemsmøde

Tirsdag d. 12. februar 2019 kl. 19:00 holder Frederiksholm rottweilerklub medlemsmøde i klubbens lokale, ikke skuret. Vi skal som aftalt i klubben sammen vurderer træningen frem til nu og planlægge træningen, hvad er hundeførernes mål med træningen. Endvidere vil vi denne aften indføre de nye medlemmer i vores klub og orientere dem om alt det praktiske. 

Vi håber, at vi ser jer alle, da det er meget vigtigt, at I tager del i træningen og vi planlægger den sammen.


Indskrivning til holdtræning og selvtræning

Indskrivning lørdag d.9. februar, hvor vi mødes på pladsen kl. 10.00. Husk I skal medbringe vaccinationer og forsikringspapirer.

Træningsgebyret for sæsonen er kr. 800,00, hvis I er medlem af RKD hovedklubben kreds02 ellers er træningsgebyret kr. 900,00, som I bedes indbetale til klubbens konto i handelsbanken Reg. 6302 og konto. 7374893

På glædelig gensyn lørdag d. 9. februar 2019

Kærlig hilsen 

Bestyrelsen.